søndag den 16. december 2012

Essie: She's Pampered + Snap Happy


Så er turen kommet til de to røde neglelakker i Essie's vinter kollektion. De minder meget om hinanden og det undre mig egentlig lidt, at Essie ikke har valgt to farve nuancer der er lidt længere fra hinanden. 

She's Pampered er en medium mørk rød neglelak. Den er en rigtig fin farve til julen, men også en meget almindelig rød. Jeg lagde 3 tynde lag, da jeg synes at det gav den bedste farve. Konsistensen er rigtig fin og den er nem at arbejde med. Hvis man mangler en rød i blandt sine basis farver, er denne et rigtig godt bud - ellers er der ikke noget videre specielt over den. 

Essie She's Pampered
 She's Pampered uden top coat

Essie She's Pampered
She's Pampered med top coat

Snap Happy er en rød neglelak med orange undertoner. Igen en fin konsistens, som kun behøver 2 lag for at dække. Faktisk havde jeg lidt svært ved, at finde ud af hvad jeg synes om denne lak. Rød er i forvejen en farve der virkelig ses på neglene, men denne lyser endnu mere op pga. de orange undertoner. Personligt er jeg nok mere til She's Pampered.

Essie  Snap Happy
Snap Happy uden top coat

Essie  Snap Happy
Snap Happy uden top coat

Begge neglelakker har en shiny finish - hvilket vil sige, at det ikke er nødvendigt at bruge top coat, hvis man ikke ønsker det. Det var virkelig svært at få farverne helt præcise på billederne, men jeg synes det er kommet tæt på - dog er der mere forskel på de to neglelakker i virkeligheden. Som sagt er jeg klart mest til She's Pampered og jeg forstår stadig ikke, hvorfor man har valgt at lade begge neglelakker indgå i kollektionen - men det giver i hvert fald noget for en hver smag. 

4 kommentarer:

  1. Godt nok er tøde negle super populære, men jeg forstår heller ikke helt så mange røde i én kollektion. China Glaze har også 3 (måske 4?) røde creme lakker i deres Holiday Joy... Ud af 12, så går det dog lige an. Jeg følger ikke med i Essie så jeg ved ikke hvor mange der er i deres kollektion. Jeg synes nr 2 er direkte grim!! Nr 1 ligner en flot klassisk rød som alle burde have i samlingen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm tøde negle :-D Mon ikke I gætter jeg mener Røde negle...

      Slet
    2. Ja tøde negle er det nye Black! :-) Men ja sad virkelig og kiggede på mine negle i lang tid med "snap Happy".. Det sker ikke tit at jeg mangler en mening ;-) Tror jeg vil prøve den igen til sommer når lyset er bedre.. Men ja, hvad tænker de salgsmæssigt når de vælger at lave så mange i næsten samme nuance - "der skal være noget at vælge imellem??"

      Slet
  2. Jeg er vild med Snap Happy. Den er meget mere frisk og moderne end en klassisk rød og den fungerer super fedt sammen med de fleste af mine outfits i grå og brunlige toner :D
    Den er helt sikkert en vinder her hos mig :-)

    SvarSlet